Måltidsguiden.dk

Om os

Måltidsguiden er en uafhængig dansk sammenligning af måltidskasser. Jeg har drevet sitet siden februar 2019.

Sammenlign måltidskasser
Hænder skærer en agurk i skiver på et træskærebræt med broccoli ved siden af
Kort fortalt

Hvad er Måltidsguiden?

Måltidsguiden hjælper dig med at finde den måltidskasse, der passer til din hverdag, din husstand og dit budget. Her kan du sammenligne måltidskasser fra 7 udbydere: Aarstiderne, BetterFeast, Factor, Halkær Ådal, HelloFresh, RetNemt og Skagenfood.

Jeg sammenligner pris pr. portion, kassestørrelser, levering og udvalg, så du kan se forskellene ét sted i stedet for at klikke dig igennem hver udbyders hjemmeside. Sitet er til dig, der er træt af at skulle finde på aftensmad hver dag, og som gerne vil vide, hvad en måltidskasse reelt koster, før du bestiller.

Bag Måltidsguiden

Hvem står bag?

Kristian Klynge, stifter af Måltidsguiden

Kristian Klynge

Stifter og redaktør

Jeg hedder Kristian Klynge, og jeg startede Måltidsguiden i februar 2019 ud fra en begejstring for et godt måltid mad og et ønske om at gøre hverdagen lidt lettere.

Idéen opstod, da jeg selv ledte efter en måltidskasse. Som så mange andre stod jeg med aftensmaden hver eneste dag og skulle samtidig finde på noget nyt, så retterne ikke blev ensformige. En måltidskasse virkede som den oplagte løsning, men det viste sig at være overraskende svært at vælge. Udbyderne satte priser, kassestørrelser og tilbud forskelligt op, og det var svært at se, hvad en portion egentlig kostede. Derfor byggede jeg den oversigt, jeg selv manglede.

Jeg har selv haft måltidskasser fra HelloFresh, Aarstiderne og RetNemt i mit køkken, og de erfaringer bruger jeg, når jeg skriver om kasserne. Min plan er at prøve kasserne fra alle udbyderne på sitet, tage mine egne billeder og dele, hvordan de fungerer i en helt almindelig hverdag. Det arbejde er i gang, og siderne bliver opdateret, efterhånden som jeg når igennem udbyderne.

Metode

Sådan tester og sammenligner jeg

En sammenligning er kun brugbar, hvis tallene kan sammenlignes. Derfor bruger jeg de samme regler for alle udbydere:

  • Priser hver torsdag: Jeg tjekker priser og tilbud hos udbyderne hver torsdag, så oversigten følger med, når menuer og priser skifter.
  • Samme “fra”-pris overalt: “Fra”-prisen er normalprisen pr. portion før rabat og uden fragt, i kassens billigste størrelse. Velkomsttilbud tæller ikke med, fordi de kun gælder de første leveringer.
  • Månedligt prisindeks: Hver måned samler jeg priserne i prisindekset for måltidskasser, hvor du kan se gennemsnitsprisen pr. portion med og uden fragt og hente data som CSV.
  • Egne erfaringer: Mine egne erfaringer med HelloFresh, Aarstiderne og RetNemt indgår i beskrivelserne af dem. De øvrige udbydere er beskrevet ud fra deres priser, menuer og vilkår, indtil jeg selv har prøvet dem. Flere kasser og egne billeder er på vej.

Velkomsttilbud og vilkår for pause og opsigelse er forskellige fra udbyder til udbyder. Tjek dem altid hos udbyderen, før du bestiller.

Gennemsigtighed

Sådan tjener Måltidsguiden penge

Måltidsguiden er gratis at bruge og finansieres gennem kommission. Når du bestiller en måltidskasse via et link herfra, kan jeg få en provision fra udbyderen. Det koster ikke dig noget ekstra, og prisen er den samme, som hvis du gik direkte til udbyderen.

  • Kommission afgør aldrig placeringer, anmeldelser eller anbefalinger.
  • Affiliatelinks er markeret som sponsorerede links, og bunden af hver side oplyser, at sitet indeholder affiliatelinks.
  • Jeg sælger ikke selv måltidskasser.
Kontakt

Fakta og kontakt

  • Stiftet: februar 2019
  • Stifter og redaktør: Kristian Klynge
  • Udbydere i sammenligningen: 8
  • CVR: 39446421
  • E-mail: kontakt@maaltidsguiden.dk

Har du spørgsmål, en rettelse til en pris eller erfaringer med en måltidskasse, du vil dele, er du velkommen til at skrive til mig.

Skriv til mig